|
Et CV er personligt og man kan derfor ikke give den helt "rigtige" løsning på, hvordan et CV skal se ud.
Det er vigtigt at målrette sit CV til den stilling, man søger. Det er nemmest at målrette det funktionsopdelte CV. I det kronologiske CV er man temmelig bundet af årstallene.
Målrettet opbygning
Det er en god idé at målrette sit funktionsopdelte CV til et konkret job eller virksomhed ved at man indordner rækkefølgen af kvalifikationerne efter stillingen. Hvis man f.eks. søger en stilling som projektmedarbejder skal samarbejde/projektarbejde være en af de første overskrifter, mens den måske skal længere ned, hvis det er en anden slags stilling, man søger. På den måde hjælper man læseren med at finde de relevante informationer.
Et CV skal skabe et billede
Et CV skal skabe et billede hos modtageren af, hvad det er for en person modtageren har med at gøre. Det skal vise hvilke karakteristika, der har været for lige netop dit erhvervsforløb og hvilke resultater du har udrettet og opnået.
Undgå at lave et "gravstens CV", hvilket vil sige et CV der kun opremser titel og datoer. Brug det funktionsopdelte CV.
|